Caspernielsen.dk

Guldborgsundlejren 2005

Lørdag d. 16. juli

Efter en næsten søvnløs nat (jeg skulle stå op klokken 6:00 for at nå bussen) blev jeg vækket for at spise min sidste morgenmad - på en rigtig stol og sidde ved et rigtigt bord. Dernæst gik det af sted mod Horsens banegård.

Der stod en hel masse mennesker samlet i forskellige grupper. Det tog omkring en halv time at komme af sted, der var jo som sagt rimelig mange mennesker. Vores gruppe, Voerladegård, kørte i bus sammen med spejderne fra Brædstrup. Jeg fik sagt farvel, og så gik det ellers af sted mod min første korpslejr med over 15.000 spejdere!

Vi rullede af omkring klokken 8:00, og det var heldigvis ikke så varmt. Busturen tog ca. 3 1/2 time med pause. Det er nok en af de længste busture, jeg nogensinde har kørt. Det kildede for alvor i maven, da vi nåede afkørslen til Nykøbing Falster. Da vi ankom til lejrpladsen blev jeg helt overvældet; der var allerede lavet en indgangs-portal, (en slags port som er lavet af rafter) og det vrimlede med telte. Om aftenen var der et kæmpe lejrbål, hvor alle spejdere var samlet. Der var sat en storskærm op, og et rigtigt band spillede med på alle spejdersangene. To værter stod for underholdningen, og stemningen var helt i top. Og til sidst, sent på aftenen, truttede en trompet, og det betød sengetid.

Søndag d. 17. juli

Der skete ikke så meget den dag. Jeg var derfor lidt rastløs - helt underligt, for der plejer nemlig altid at være noget at lave. Derimod var der hele tiden noget at kigge på. Både oppe på markedspladsen, men også lige ude for vores lejrplads. Det startede med en kæmpe bunke rafter og ca. fem mænd med hatte på. Og på billedet til højre kan man se, hvad det kan blive til. Det var faktisk meget spændende at se på. Desværre nåede jeg aldrig op i tårnet, inden lejren sluttede.

Om middagen byggede vi vores egen indgangsportal. Der plejer nemlig ofte at være sådan en til hver gruppe. Vores indgang var dog ikke så stor som korpslejrens fælles. Vi byggede også resten af vores eget spisebord op. Selve bordet og rafterne som vi sad på, havde vi lavet dagen før, men vi manglede også at sætte en presenning over bordet. Det var ret vigtigt, for hvis det begyndte at regne, ville maden blive våd. Da vi hen ad eftermiddagen blev færdige med arbejdet, var det tid til aftensmad. Vores leder havde lavet nogle madhold som skiftedes til arbejdet. Om morgenen var der et madhold. Det samme gjaldt om eftermiddagen og om aftenen. Hvert hold skulle både lave/servere maden, men også vaske op. Det passede lige nøjagtigt med, at hver person skulle lave et måltid om dagen.

Efter spisetid var det tid til pilgrimsvandring. Den eneste rigtige aktivitet for dagen. Det foregik sådan, at hvert distrikt (et distrikt er et område i landet, og vores hedder Lovring) skulle vandre gennem hele lejrområdet med en præst forrest. Vi skulle medbringe nogle stave til vandringen, og undervejs skulle man lave en båre. Der blev hurtigt dannet nogle grupper, og så var det ellers bare med at få lavet en båre. Min gruppe lavede den af vores stave og bandt dem sammen med vores tørklæder. Efter det, skulle man udvælge en, der skulle bæres. Vi fik også lidt hjælp af en af vores ledere, for vi var kun fire i vores gruppe. Det var vældig sjovt, og vi fik båret vedkommende rimelig langt. Derefter gik det mod lejrpladsens samlingssted, hvor vi også havde åbningslejrbål. I dag var det bare en gudstjeneste. Det var endnu engang en stor oplevelse, hvor alle spejdere var samlet for anden gang. Og da vi var nået hjem til vores egen lille hyggelige lejrplads, og alle var faldet til ro, lød trompeten atter.

Mandag d. 18. juli

Jeg startede dagen med en god gang morgenmad. Jeg skulle have masser af energi til dagen. Sjovt nok blev dagen meget bedre, end jeg havde troet. Dagen før hørte jeg, at vi skulle bygge minigolfbaner af gammelt skrammel. Det var sikkert en god idé, men det troede jeg nu ikke meget på. Men jo. Det gik skam vældig godt. Allerførst skulle vi mødes oppe ved vores fællessted. Lejren var nemlig delt op i otte fælles mødesteder med et kæmpestort telt til hver. Så skulle alle patruljelederne samles et bestemt sted. Det var vældig sjovt, for opgaven bestod nu i at finde den patruljeleder, man skulle arbejde sammen med under hele processen. Og dem var der over hundrede af! Heldigvis fandt jeg dem vi skulle arbejde sammen med rimelig hurtigt. Vores patrulje og "Falkene" som deres patrulje hed, arbejdede rigtig godt sammen. Vi fandt en masse sjove ting som f.eks. et nedløbsrør, en slags rampe af træ, en hel masse søm og til sidst et hul lavet af en kegle. Med alle disse ting fik vi hurtigt fikset en minigolfbane.

Om eftermiddagen fik vi tid til at spille på banerne. Dette var nu ikke lige så sjovt som at lave banerne. Derfor gik vores patrulje hjem lidt før, så vi kunne hygge os lidt i lejren, inden lejrbålet startede om aftenen. Vi havde et skægt spil med, som vi kunne spille, forudsat vi havde tid til det. Vi kunne også rende op på markedspladsen, hvor man altid kunne købe, hvad man havde lyst til. Derinde kunne man næsten købe lige så meget som i et rigtigt supermarked. De havde også sat kurve frem (man kunne nemt fylde en kurv op med forskellige ting). Hvis man manglede tøj, spisegrej eller alle mulige andre praktiske ting, fandtes der også en butik til dette. Det mest irriterende var bare at stå i kø inde i supermarkedet, for derefter at opdage at de ingen stregkoder havde. Det vil sige, at hver ting først skulle findes på et stykke papir med uendelig mange sider. Men omvendt set var det nok også lidt for besværligt at lave stregkoder.

Efter aftensmaden var det tid til et nyt lejrbål. Det skulle bare ikke være for hele lejren, men kun vores område. Vi blev omkring 1700, så det var alligevel en slat. Emnet var opfindsomhed, klart nok, for vores område hed nemlig opfindsomheden. Værterne skulle for så vidt muligt lade som om, det ikke var øvet og derfor virke opfindsomme. Det var de faktisk ret gode til, og i løbet af kort tid var stemningen helt i top. Der blev sunget og bla bla bla... Men det mest kedelige var, at værterne konstant skulle overrække nogle mærker. Jeg syntes i alt fald hurtigt det blev kedeligt. Lidt det samme skulle ske ved de andre områder (underlejre). Forskellen var bare, at emnet var noget andet. For eksempel forandringen havde emnet forandring. Da lejrbålet var færdigt, og alle var gået hjem, truttede trompeten endnu en gang.

Tirsdag d. 19. juli

I dag skulle vi på hike. En rigtig doventur på kun 12-13 km. Des kortere desto bedre. Det blev turen bare meget hyggeligere af. Vi drog af sted ved 9 tiden og var hjemme hen på eftermiddagen. Turen startede på selve lejrpladsen, og derefter gik vi mod Nykøbing. Vi gik langs med fjorden og kunne se helt over på den anden side - et smukt syn. Det tog heller ikke langt tid, inden nåede gågaden. Så var det bare med at finde en iskiosk. Et par minutter senere sad vi alle sammen og åd is. Det tog lidt tid, inden alle var færdige, og jeg indrømmer også selv, at jeg ikke er den hurtigste is spiser. Endelig kom vi af sted, og vi begav os mod en anden side af fjorden. Vi skulle over den ikke så kønne Guldborgsundbro. Men udsigten kunne man ikke klage over. Man kunne se helt over til lejren og ind i en stor skov. Vi ankom til broen, netop som et skib skulle igennem. Broen var ikke høj nok, så derfor knækkede den på midten og løftede sig som en rigtig klapbro. Inden denne proces var fuldendt, var der samlet en alenlang kø af biler.

På den anden side af bredden kom vi til Sundby. Jeg ved ikke så meget om Nykøbings historie, men man skulle tro, at de nok har haft et eller andet at gøre med hinanden. Egentlig var den ikke nær så spændende som Nykøbing. Bare en kedelig industriby. Vi holdt pause et par kilometer derfra ved en skole. Det var her de første regndråber faldt, men heldigvis kun en lille smule. Det var virkelig sjovt at gå hike på sådan en stor lejr. Man kunne altid se andre spejdere, som var ude at gå. Vi valgte at gå videre, selvom klokken snart var tolv. Lidt efter nåede vi hen til den store skov, vi kunne se fra broen. Det var hyggeligt at gå igennem skoven, og vi nåede hen til middelaldercentret ved 1 tiden. Her spiste vi vores frokost, og vi slap for at betale, hvis altså man havde uniform på. Det havde jeg heldigvis, selvom at jeg nogen gange ikke gider at tage den på. Selvfølgelig vrimlede det med spejdere.

Vi kom lige, da riddertuneringen skulle til at begynde. Det var sjovt at se, hvordan de spiddede æbler og samlede afhuggede hoveder op af det fineste stof. Der blev råbt og skreget på sidelinjen, hvor tilskuerne heppede. Men pludselig begyndte det at øse ned. Jeg havde aldrig set noget lignede. Kæmpemæssige regndråber faldt ned fra himlen. Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne at løbe ind i indgangshalen, hvor der allerede var totalt proppet. Jeg var allerede blevet lidt våd, så jeg fik den ide at tørre mit tøj under blæseren på toilettet. Det var ret effektivt. Da regnen var stoppet, lignede det en stor mudderpøl. Alligevel gik jeg ud for at se mig om. Der var en lille landsby, hvor en smedje var i gang med at lave spiseknive. Der var også en masse andre spændende ting. Der var f.eks. en kæmpestor kanon, som var lavet af træ. Den kunne skyde rigtig langt -  faktisk halvvejs ud i fjorden. Den blev ladet, ved at nogle mennesker gik i nogle store hjul.

For at komme hjem skulle vi med en båd. Der stod allerede en hel masse mennesker og ventede. Det var alle sammen spejdere, og det var ikke ligefrem en stor båd. Heldigvis sejlede den hurtigt, og det varede ikke længe, før vi kom ombord. Det der tog længst tid, var nok at få alle iført en redningsvest. Vi sad rimelig tæt sammen, og alt pladsen på båden blev udnyttet. Og rigtigt nok sejlede den hurtigt. Det varede ikke mange minutter, inden vi var over på den anden side af fjorden. Om aftenen var der igen lejrbål. Det lignede alle de andre, så det er der ikke rigtig noget at fortælle om. Undtagen at det igen var en kæmpestor oplevelse. Og så kan du jo selv gætte dig til, hvad der så skete. trut trut trut...

Onsdag d. 20. juli

Kun fire dage tilbage af lejren. Tiden gik enormt stærkt, og jo kortere tid der var tilbage, desto sjovere og mere spændende blev det. I dag skulle vi på valgfrie aktiviteter ligesom i går, hvor vi gik hike. "Eventyrlandet" og "Byg en risbåd" stod der på dagens program. Vores første aktivitet var "Eventyrlandet". Det var helt nede i den anden anden af lejren, så der var langt at gå. Efter en lang gåtur nåede vi målet. Sjovt nok mødte vi de samme, som vi arbejdede med om mandagen. Og endnu sjovere var det, at vi kom på samme hold. Vi skulle igennem en masse sjove aktiviteter, som var vidt forskellige. En af de sjoveste gik ud på, at man skulle kaste en lille sæk og ramme nogle små tinsoldater. I en af de andre aktiviteter skulle man bindes sammen (vi var fire) med ryggen mod hinanden. I hullet i midten skulle der placeres en rafte. Legen gik derefter ud på at drible med en bold, mens man var bundet sammen og med en rafte i midten. De fleste aktiviteter var gode og velfungerende. Det var især sjovt, fordi vi var på samme hold, som dem vi kendte.

Om eftermiddagen skulle vi bygge en risbåd. Først troede jeg, at vi skulle bygge den af almindelige ris, men det var jo umuligt. Vi skulle bygge den af granris. Undervejs kom der et ordentligt regnskyl. Jeg skyndte mig ind mellem nogle træer, og efter et kvarters tid var regnen væk. Heldigvis kom solen, og det tog ikke lang tid, før tøjet var tørt. Bunden skulle laves af to rafter sat sammen som et kryds. Derefter skulle man binde granet sammen med noget reb. Efter det blev der lagt en presenning over granet, og vupti havde man en lille rund risbåd. Det var jo nemt nok. Men kunne den flyde? Jeg havde hørt om nogen, der var blevet plaskvåde fordi båden sank. Jeg satsede i alt fald, og satte mig ud i båden sammen med en kammerat. Vi turde kun at sidde to i ad gangen. Men båden flød fuldstændig som den skulle. Det sværeste var bare at få den ud i vandet, fordi der var så lavt og mudret. Og så skulle det jo gå galt. Da båden blev hevet ind ved hjælp af et reb med nogle voksne mennesker som trak, faldt jeg pladask i vandet. Jeg var i færd med at skubbe, da mine gummistøvler sad fast i mudret. Jeg nåede lige at råbe "stoooooop", men da var det for sent. Heldigvis nåede jeg hurtigt op af vandet igen, så jeg var kun gennemblødt til lårene.

Om aftenen var der intet lejrbål. Derfor valgte vi selv at hygge os med noget kage, lidt kakao og nogle spejdersange. Jeg gik i seng lidt før, så jeg kunne være frisk til næste dag. Og så var der jo truthornet, som gjaldede endnu en gang.

Torsdag d. 21. juli

Regn, regn og atter regn. Næsten hele dagen bestod af regn. Godt nok havde det regnet hidtil, men i dag øsede det ned. Heldigvis holdt det op med at regne sidst på dagen, så mit våde tøj kunne nå at tørre. Det var meningen at dagen skulle handle om H.C. Andersen - og det gjorde den også - bare ikke for os. Vores leder havde nemlig bestilt billetter til svømmehallen. Smart nok, men der var desværre også mange andre på grund af vejret. Vi skulle gå helt oppe fra lejren og helt ned i den anden ende af Nykøbing. Det havde da også været hyggeligt, hvis vejret havde tilladt det.

Da vi så endelig nåede frem, og jeg var pladder våd, fandt vi ud af hvor mange mennesker, der var. Selvfølgelig havde personalet tænkt på, at der var landslejr, men de havde ikke tænkt på de sædvanlige turister. Det tog lang, lang tid, inden vi kom ind. Og da vi endelig kom ind, var omklædningsrummene fuldstændig proppede. Selve svømmehallen var rigtig flot. Meget velholdt og masser af plads. Det var opdelt i to store rum. Et rum som fungerede ligesom en almindelig svømmehal og et rum med en masse sjove legeting. I legerummet var der både en stor vandrutschebane, et boblebad, et børnebassin osv. Der blev vi det meste af formiddagen og lidt af eftermiddagen. Det regnede også da vi begav os hjemad, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Lige ved siden af svømmehalen lå Nykøbings campingplads. En hyggelig lille campingplads. Vi satte os ned ved receptionen og spiste vores medbragte mad. Der var oven i købet læ, så vi ikke blev mere våde. Derfra gik vi direkte hjem til lejrpladsen. Undervejs klarede det op. En gave fra gud. Vi gik lige forbi Rema 1000, (også en gave) hvor vi købte en is. På lejrpladsen lignede det én stor mudderpøl. Nu gjaldt bare om at komme ind til mit telt og få slappet af. Det blev der også god tid til. Vi lavede mad over bål, som vi plejede, og gjorde klar til den store musical "Svanen", som skulle spilles om aftenen.

Da vi havde gået hele den lange vej op til scenen og sat os til rette, begyndte musicalen "Svanen". Jeg havde desværre allerede set den i forvejen, men det her var jo noget helt andet. Der var professionelle skuespillere, og koret sang rigtig godt. Det var spændende at se på, og alle skuespillerne havde flotte dragter på. Efter at musicalen var færdig, blev det tid til at sove. Når man gik fra pladsen, skulle man se sig godt for, så man ikke stødte ind i de andre 15.000 spejdere. Nætterne var heldigvis ikke ret kolde og det hjalp også, at jeg fik en ny mærkevare sovepose i fødselsdagsgave. Og jeg må jo ikke glemme truthornet, som truttede os ihjel...

 

Fredag d. 22. juli

Man kan godt sige, at det var ved at være hårdt at sove i telt. Det havde vi jo gjort i næsten en uge. Jeg blev trættere og trættere for hver dag der gik. Det var heller ikke så underligt med kun 7 timers søvn. Det var nok også passende at lejren sluttede om 2 dage. Vi skulle på aktivitet igen, og jeg husker den første, som var dødens pølse. Jeg tror, at det var den mest kedelige aktivitet på hele lejren. Der var sat et cirkustelt op, hvor man så startede med at høre på en kedelig mand. Derefter skulle alle i gang med at lave "et lille show". Mig og en kammerat lavede et klovneshow, nogle blev klædt ud som "hest" og andre en "zebra". Der var godt nok mange forskellige ting at vælge imellem, men man skulle selv lave showet. Da alle var færdige med at øve, skulle man stille sig i kø. Vi var så uheldige at komme bagerst i køen, så vi måtte vente uendelig lang tid på at vise, det vi havde øvet. Og da vi så endelig kom til, var der alligevel ikke nogen ,som klappede, (det kan jeg også godt forstå) af det vi havde lavet. Det hele var altså spildt arbejde. Så satte vi os ned for at se på de sidste shows. Det var dødkedeligt, og jeg glædede mig kun til at få noget i skrutten. Endelig blev det tid til at drage tilbage mod lejrpladsen. En omgang rugbrød gjorde underværker...

Efter frokost var det tid til en ny aktivitet. Maxi-spil hed den. Aktiviteten skulle nærmere have heddet "Kæmpe-spil" efter min mening. Det gik nemlig ud på at spille en masse forskellige spil, som alle var lavet i stor udgave. I f.eks. ringspil skulle man kaste med nogle kæmpestore gummi-dæk. Det var rigtig sjovt, og man kunne knap nok kaste ud til point-stængerne, hvis man valgte den største ring. Der var også et strategispil, hvor man kunne få korn, træ, mursten og nogle andre ting i rigtig størrelse. Spillepladen var så stor, at man nemt kunne ligge udstrakt oven på den. Man kunne også spille et sjovt kortspil. Min patrulje fik i alt fald en god kamp (nok fordi vi vandt så vidt jeg husker) da vi spillede mod en anden patrulje.

Der var intet lejrbål den aften, og det var rart nok, for jeg var dødtræt. Det var utroligt, så hurtigt tiden var gået. Der var kun lørdag tilbage som aktivitetsdag. Søndagen kom nok mest til at bestå af oprydning, oprydning og atter oprydning. Det var utroligt at tænke på, hvor meget der skulle ryddes. Og alt det materiale der blev sat til rådighed. Ja gad vide, hvor meget toiletpapir, der blev brugt på sådan en lejr.. (Jeg vil ikke nævne trut, trut igen af skræk for at mine læsere ikke gider læse om guldborgsundlejren mere).

Lørdag d. 23. juli

Kun én dag tilbage! Utroligt som tiden dog gik. Eller rettere sagt var Lørdag d. 23. Juli den allersidste dag for mig på lejren. Men det kommer du til at høre mere om senere. Først vil jeg lige fortælle om dagens aktivitet. Det hele startede med en god gang morgenmad, som bestod af en sidste portion havregrød på lejren, og det var nu rart nok. Aktiviteten som vi skulle ud på hed "Knald i låget". Eller på sønderjysk "Knald i å loch". Allerførst fik vi udleveret en tidsplan. Man skulle nemlig gå rundt på hele lejren, og du kan jo nok se et rod, det ville blive, hvis alle var på samme sted på én gang. Derfor skulle vi følge tidsplanen meget nøje. Vi fik også udleveret to underlige låg, som skulle bæres på hovedet gennem hele aktiviteten. Det skændtes vi længe om, for der var ingen, som gad at have dem på. Opgaverne var spredt rundt i de forskellige underlejrtelte. Ved hver opgave var man knap 2000, men det gjorde ikke noget, for man skulle kun arbejde patruljevis.

Mange af opgaverne var kedelige. Så vidt jeg husker, var der kun én opgave, som viste sig at være sjov. Og det var selvfølgelig i vores egen underlejr. Vores underlejrtema var opfindsomhed. Så opgaven skulle også være opfindsom. Det må jeg nok også indrømme, at den var. Men ikke nok med at den var opfindsom. Den fungerede også! Man skulle bygge en slags kran, som kunne hejse og sænke låget. Når man havde gjort det, bandt man en snor fast til kranen og satte et søm forneden. Så hver gang man hejste låget sagde det DING!!! Det hele sluttede med, at alle skulle tage deres underlejrtørklæde på og gå over til den plads, hvor vi plejede at holde lejrbål. Så blev vi dirigeret frem og tilbage, og pludselig stod vi i en stor klump, som lignede et kæmpe grydelåg.

Ved 6-7 tiden kom Niclas, Leo og Annette. Det kom ikke som nogen overraskelse, for jeg vidste godt, at de ville komme. Det var nu dejligt nok at se sin mor, far og lillebror efter en hel uge. Jeg havde jo oplevet næsten alt. Både hvor svært det kan være at føle sig hjemme i en lejr på 15.000 spejdere, men også en masse gode ting. Lejrbålene var nok noget af det allerbedste. Jeg skulle også nå at vise familien rundt, inden det blev tid til aftensmad. Vi nåede op til lejrpladsens centrum, men der var ikke ligefrem mange mennesker. Vi havde desværre kun én time, inden der var ædelse. Sidste hundeæde på lejren. Det passer nu ikke helt, for det var faktisk glimrende mad som blev serveret. Eller rettere sagt skulle vi jo selv lave den.

Efter aftensmaden skulle det sidste lejrbål afholdes. Det blev en kanon afslutning på Danmarks korpslejr. Stemningen var helt fantastisk, og alle kunne vende hjem og fortælle om den kæmpestore lejr. Faktisk skulle jeg have været med bus hjem den næste dag, men vi havde aftalt at tage på campingferie til Tyskland. Når alt kom til alt, var det rart nok ikke at få "Oprydningsdagen" med i købet. Niklas var nær faldet i søvn under lejrbålet, så vi tog hjem før tiden. Det var ærgerligt, for da vi nåede ud til bilen lød der kæmpestore brag, og da vi så os tilbage, var hele himlen fyldt med farver. Det var nok et af de allerstørste fyrværkerier, jeg nogensinde havde set.

Og det var så enden på korpslejren på Falster 2005. Måske vil jeg skrive videre om vores ferie i Tyskland. Hvem ved...

 Til toppen